Header at spise sundt og grønt er lettere end du tror

om grønt i gryden

 

 kender du det her?

du synes, det er svært at bruge mange grøntsager, når du laver mad?

du vil gerne spise sundere og grønnere, men det skal også være let, så det kan forenes med en travl hverdag 

du vil være bedre til at lave sund mad, for så ved du, at dine børn får den næring og robusthed, de skal bruge 

det er svært at finde på, hvad du skal bruge jeres madrester til 

du er blevet klar over, at klimaforandringer også har noget at gøre med, hvad man spiser. men hvordan spiser man klimavenligt?

det er altid dig, der skal sørge for den sunde mad i familien. det ville være rart med noget inspiration, så maden både bliver sund og ikke bare mere af det samme

 

 

grønt i gryden

 

Jeg hedder Mette Aagaard Stenz.

Jeg har lavet dette univers for at gøre det lettere for dig at lave mad med mere grønt.

Skal du spise sundt med mange grøntsager, skal de have hovedrollen og være det primære valg. Det lyder let, når man snakker om det, men det er faktisk svært for de fleste danskere.

Du behøver ikke at undvære kød, du skal bare lave lidt om i fordelingen, af det du spiser.  Jeg vil gerne lære dig, hvordan du kan gøre det, så det bliver let i din hverdag.

Det er vigtigt for fremtiden – både for generationerne og for kloden – at vi spiser på en måde, som belaster klimaet mindre. Det betyder, at vi alle sammen skal spise mere grønt og blive bedre til at bruge vores rester.

Alt for meget mad er i dag forarbejdet og raffineret. I de processer forsvinder der ofte fibre, vitaminer og mineraler fra vores mad. Vi skal ikke overlade til industrien at lave mad til os. Vi skal interessere os for vores mad og stille krav til råvarer og kvalitet. Og vi skal genfinde smagen og mangfoldigheden i de naturlige råvarer.

Vi skal opdrage vores egne og vores børns smagsløg til at genkende og foretrække naturlig og rigtig mad.

Grønt i Gryden er baseret på al den viden jeg har samlet, og de praktiske erfaringer jeg har gjort mig gennem de sidste mange år. Jeg videregiver dermed metoder, værktøjer og inspiration gennem alt det, der virker for mig. Jeg ved at det også kan virke for dig. Jeg bestræber mig på at gøre det let og tilgængeligt for dig, så du nemt kan lade dig inspirere.

Min mission med Grønt i Gryden er at hjælpe dig med samt gøre det lettere at spise mere grønt i din hverdag.

Vil du med på rejsen? 

 

 

 

Grønt i Gryden handler om mere grønt i maden, balance i livet og balance i sundheden. 

Lad mig lære dig, hvordan du kan bruge flere grøntsager i din mad, så du på en nem måde kan komme i gang med et liv, som giver glæde, balance og overskud, og få en krop og et sind der takker dig hver dag, for de gode og sunde valg du gør. 

Omkring os har vi en kæmpe buket af farver, variation og smag i form af forskelligt grønt og frugt. Alt for mange bruger alt for lidt af paletten. Alt for få bruger hele paletten. Hvor er det synd, og hvor er der mange, der virkelig går glip af glæde, smag og oplevelser.

Min mission er at få dig til at opdage ”det grønne guld”.

De fleste går bare forbi det, jeg vil gerne inspirere dig til at samle det op…. 

Nogle gange tror jeg vi er kommet lidt for langt væk fra vores egne rødder. Mange spiser for fedt, for meget sukker, for meget, for ensformigt – vi har mistet evnen, til at smage hvad god næring er, og vi har vænnet os til smage som vi craver, men som absolut ikke nærer os. Derimod kan det gøre os syge. 

I vores del af verden har vi mange muligheder for at skaffe noget mad, som holder os sunde og giver både fysisk og mentalt overskud. Et liv med overskud giver glæde. Det hele er tilgængeligt, men vi skal selv tage ansvar for at købe og spise de råvarer, der kan netop det.

Jeg er så heldig at have en stor have, hvor jeg selv dyrker en del frugt og grønt. Der er noget særlig ved at spise noget, som man 100% ved hvor kommer fra, og hvordan det er dyrket. Har du ikke selv en have, eller er du ikke interesseret i at dyrke noget i den, så kan du sagtens forholde dig til de råvarer, du køber. Jeg kan kun opfordre dig til, at stille krav til den mad du køber og spiser. 

Vi skal opdrage vores egne og vores børns smagsløg til at genkende og foretrække naturlig og rigtig mad. Efter min mening er det en af nøglerne til mere sundhed for alle.   

Mange mennesker mener selv, at de spiser sundt og spiser mange grøntsager, men ofte er grøntsagerne henvist til det fjerneste hjørne af tallerkenen, og er egentlig det sidste, vi tilføjer et måltid. Du behøver ikke blive vegetar eller veganer for at leve sundt og grønt, og du behøver heller ikke at undvære kød.  Jeg spiser selv kød de fleste af ugens dage, men grøntsagerne fylder bare mere på tallerkenen, og jeg håber, at efterhånden som du vænner dig til at spise mere grønt, så vil du opdage, hvor godt det kan smage, så det bliver naturligt for dig at tilvælge mere af det.

Med Grønt i Gryden får du mit bud på, hvordan vi selv kan være medskaber af vores sundhed ved at blive bevidste om vores egen rolle som forbrugere, blive bevidste om linket mellem vores valg og vores sundhed, vores vaner og hvordan vi skaber bedre balance i vores liv…

…men uden løftede pegefingre om bestemte kostretninger eller særlige og specielle ingredienser eller udelukkelse af bestemte fødevarer.

Bare mere bevidsthed om vores egne valg.

Bare mere grønt.

Bare mere balance.

…OG DET SKAL SMAGE GODT OG VÆRE LET...

Lad mig hjælpe dig i gang, så det også bliver let for dig.

Jeg håber jeg kan inspirere dig med mine synspunkter gennem artikler, nyhedsbreve, blogindlæg mm., som primært handler om sundhed med flere grøntsager og livet omkring dem i min egen have.

Vil du i gang med det samme, så få tilsendt min inspirations-guide ”3 METODER DER GØR DET LET AT SPISE MERE GRØNT”. Det koster dig kun din e-mail. Skriv dig op her.

Er du på nyhedsbrevet får du også besked, når der er nye blogindlæg.

 

Vidste du at de fleste mennesker i Danmark spiser for få grøntsager? Minimumsanbefalingen fra myndighederne er 300 gram om dagen, men danskerne spiser kun ca. 170 gram om dagen.

Hvis du vil vide noget mere om, hvorfor det er en god ide at spise mere grønt, så hop over på mit blogindlæg “Er du også træt af at finde rundt i junglen af sunde kostråd?”, og læs mere om det.

Læs mere på bloggen her:

Ellers håber jeg at møde dig på facebook her eller på instagram her.

 

Grønne og mangfoldige hilsner fra