Header At stoppe op i livet

om mig

 

Vi kan lære meget af de planter og dyr, der lever omkring os.

En gang blev mit solbærbed totalt invaderet af bladlus, virkelig voldsomt. Når man stod lidt på afstand, så havde hele bedet et lysegråt skær af alle de små bladlus.

Året efter sad der store kolonier af mariehøns (som spiser bladlus)i solbærene. Der har ikke siden været bladlus i det omfang.

Alt i min have er i en eller anden form for balance. Nogle gange tager en art over, på bekostning af andre. Andre gange kommer der er ”modsvar” fra en anden art.

Noget dør. Noget lever. Noget genopstår. Og solbærbedet overlevede og står der endnu – med hjælp fra mariehønsene.

Ufravigeligt er det i hvert fald at noget må dø, for at noget andet kan leve. Det døde indgår/genbruges i det levendes kredsløb. Årstidernes skiften minder os til stadighed om denne rytme i livet. Efter min mening har det sin egen visdom og skønhed.

Er det ikke også sådan med mange ting i livet? At vi som mennesker ofte er nødt til at give slip på noget, for at noget andet får liv eller vi kan lukke nyt ind…

. . . . . . . . .

Jeg hedder Mette og jeg bor ude på landet lige midt på Sjælland.

Mit hus er omgivet af en stor have, hvor jeg har høns og dyrker en del grønt og frugt. Det har jeg altid gjort, de steder jeg har boet, hvis der har været bare en lille plet jord. 

Jeg elsker at følge årstiderne.

Efter vinterens dvale og stilstand, starter al ting forfra om foråret. Jeg har altid store visioner og planer for årets dyrkning og høst, og det foregår nogenlunde sådan her: Jeg ser mig selv høste de største porrer, jeg ser et kæmpe blomsterflor… i år skal jeg altså have det kålbed. Det er tid at så, jeg gør jorden klar, og det ser godt ud for mine afgrøder i år, i år skal det være – alle mine planer vil udfolde sig…

….det er dog sjældent jeg høster min forårsvision fuldstændig, som jeg havde tænkt den. For haven har det med at overmande nogle af mine projekter med sin vækst, ukrudt, helt utroligt emsige planter, der bare overtager alt og alles plads, mens andre må vige eller gå til. I et vist omgang må jeg acceptere, at noget enten går til grunde eller kun delvist lykkes, også selvom det er noget jeg i min planlægning eller forberedelse har lagt mange kræfter i. Det kan godt være lidt svært at give slip på det, der ikke lykkes.

Glæden er omvendt lige så stor, når noget jeg ikke havde planlagt eller forventet pludselig giver et stort afkast, for sikken en høst jeg alligevel får – i overflod, – det er bare en anden end den jeg planlagde. Bønner i overflod, de skønneste gule hindbær, fantastiske kartofler.

Uanset glæder og sorger kan jeg ikke lade være med at dyrke jorden, for det store i livet udspiller sig her, og for mig er det en gave at få lov at beskue livets gang i alle dets afskygninger – lige her i haven.

Ligeledes er det en stor gave at kunne høste frisk grønt og frugt med masser af kraft og næring. De produkter, der skabes her, bliver til fantastisk mad i mit køkken, og kan simpelthen ikke købes i en butik.

 

Ofte går jeg ud i haven for at luge, flytte en plante, efterså eller lave et eller andet praktisk. Nogle gange når jeg ikke til andet end bare at gå en tur, fordi jeg bliver forledt. Forledt af de ting der er sket, siden jeg var der sidst. Pludselig er en blomst sprunget ud, der er et sært insekt, jeg aldrig har set før, der skyder pludselig noget frem fra en plante, jeg troede var død. Hver dag er der noget nyt, jeg ikke vidste jeg skulle opdage eller se. Så går jeg derfra fuldstændig opfyldt af livet, og glemmer helt mit ærinde. Overfloden af vækster, farver, variation og forandring i en stor blanding, hvor selv det grimme kan være smukt og berusende, overvældende og utrolig helende.

Det gør mig så utroligt glad…

Derfor gør det ikke så meget at min forårsvision nogen gange må lade livet.

Jeg elsker at følge med i de store dramaer, som det der fandt sted i solbærbedet. Når man bor tæt på naturen som jeg, har urtehave eller på anden måde har med jord, dyr og planter at gøre, så vil man ofte være vidne til kampen om pladsen og ressourcer. Jeg deltager også selv i kampen, og må affinde mig med, at en plante eller et dyr nogen gange indtager noget af den plads, jeg havde tiltænkt mig selv.

Det er okay.

For det der ser ud som en kamp, er i lige så høj grad et spørgsmål om at opretholde en balance. Hvis du selv er et stærkt individ, så står du også stærkt sammen med andre stærke individer.

Og det minder mig om den måde som mennesker lever med hinanden her på kloden. Dramaerne i haven adskiller sig ikke meget fra dramaer mellem mennesker. Det minder mig til stadighed om, at vi som mennesker en gang imellem skal tage den plads, vi har brug for, og andre gange afstå den til andre. Det er en vigtig balance for os mennesker, at vi hver især har en opmærksomhed på det. Hvis vi afgiver alt til andre, så går vi selv til grunde. Hvis ikke fysisk – så mentalt. Hvis vi indtager alt omkring os, så vil andre fjerne sig fra os – og du står måske helt alene tilbage? Du har det hele, men er ulykkelig, fordi du ikke har nogen at dele det med? Eller du ender i konflikt eller krig med andre, som også vil indtage alt omkring sig, med krigens forfærdeligheder til følge.

Vi mennesker kan lære meget om os selv, ved at opholde os der, hvor jorden, dyrene og planterne er til stede i skøn forening, for at se hvordan balancen mellem dem fordeler sig. For at lære at vi nogen gange skal give slip på noget, og andre gange skal sige ja til det, vi ikke havde planlagt.

Vi kan have mange planer om, hvordan vi synes, vores liv skal udfolde sig, men gør vi det uden fornemmelse for en balance både i os selv og uden for os selv, så kan den personlige trivsel få trange kår.

Jeg har med tiden måtte lære at åbne mig for et andet resultat, end det jeg planlagde. Selvom jeg ikke altid får det ønskede resultat, så får jeg altid et resultat med overflod alligevel. Så mit liv med haven har lært mig, at jeg ofte er bedst tjent med, at give slip på det der ikke lykkes, glæde mig over det der faktisk lykkedes, og derefter justere i mine planer.

 

JEG TROR VI HAR BRUG FOR AT KUNNE HÅNDTERE NÅR PLANER ELLER LIVET FORANDRER SIG.

 

Årets gang i haven, al dens kraft, vitalitet og mangfoldighed giver mig masser af inspiration til at lave mad. Det påvirker på mange måder min opfattelse af sundhed og min måde at lave mad på.

Jeg køber også mange grøntsager. Og man kan også købe sig til en god kvalitet. I min optik høster jeg det bedste fra grøntafdelingen i Brugsen. Hvis du ikke selv har en have, så kan du jo også lege, at du høster, når du går gennem grøntafdelingen, der hvor du handler. GÅ EFTER DET DER UDSTRÅLER ENERGI, SMAG, DUFT OG FRISKHED.

Oplev glæden ved at vælge de bedste, lækreste råvarer, som en anden, sikkert en landmand, har kastet sin kærlighed efter, for at levere til dig. Du handler sikkert flere gange om ugen. Grøntsager ligger der og tilbyder al sin skønhed, pragt, smag, duft, farve, vitalitet, essens, kraft….hver gang har du mulighed for at investere i den mangfoldighed – hvad din krop og sjæl har brug for. Gør du det?

En stor glæde for mig er, at lave sund mad til dem jeg holder af, give kærlighed i form af smag og næring.

Vi skal alle have mad hver dag, og mad der smager, er noget der glæder de fleste. Hvorfor ikke investere bare lidt af vores tid her. Ofte er vi ikke så gode til at unde os selv glæde og nydelse, at være selvkærlige og være opmærksomme på vores egne behov. Når du spiser godt, og det er velsmagende, så giver du glæde, kærlighed og overskud til dig selv, og dem du serverer for. Inddrag dine børn eller familie i fortagenet, når det kan lade sig gøre, og del oplevelsen af skabelse, fællesskab, god smag og kærlighed. Eller brug dagens madlavning til dit ”stress af moment”. Få vejrtrækningen ned og kom i kontakt med din egen skaberkraft. Tillad dig selv at bruge lidt tid her – på dig selv – på din familie.

For mig er det livskvalitet for krop og sjæl.

Mangfoldighed er en gave, og det bringer mig tilbage til alle de grøntsager, der dyrkes i verden og vores haver. Der er ikke meget af det vi spiser, som tilbyder en mangfoldighed af farver, smag og variation, som grøntsager gør. Det er det grønne guld, som er tilgængeligt for os alle sammen – vi skal blot selv række ud efter det.

 

Sundhed er balance.

Jeg har i mange år arbejdet med min egen sundhed og min kost, særligt efter jeg på et tidspunkt kom i ubalance med stress og hormonelle forstyrrelser. Jeg blev klar over, at jeg måtte tilbyde min krop noget bedre.

Jeg finder mange svar i naturens måder og årets gang. Det bringer mig i trivsel, og er en stor del af den måde jeg spiser og laver mad på. Det er der, jeg finder balancen igen. Når årets gang i solbærbedet, sære insekter, ukrudt, mangfoldig høst og smukke blomster minder mig om, at alt finder sin balance.

Vi skal respektere vores egen krop, og den skal tilbydes den næring, den har brug for.

Det du spiser, og den måde du gør det på, siger meget om dit forhold til livet. Hvis du vil skabe vækst, energi, kraft og balance, så skal du vælge fødevare med netop det.

Vælg fødevarer ud fra mangfoldighed, og du vil fodre din krop og dit sind med mangfoldighed.

Vi skal gøre mere ud af at ære den mad vi spiser, og vi skal have respekt for den mad, der findes på jorden. Vi skal gøre noget ud af at tilberede den respektfuldt og sætte os ind i, hvordan råvarernes unikke smag, farve og egenskab bedst kommer til udtryk.

Når vi ærer det vi spiser, så ærer vi os selv. Det er vigtigt!

Når der er ubalance i kroppen opstår der mistrivsel og i værste fald sygdom.

Nøglen til at mærke om vi er kommet i ubalance er, at lytte til os selv og vores egne behov. Vi skal lære at lytte til de inderste længsler, som vi i lang tid har overhørt eller skubbet til side. Vi skal også give slip, på det der ikke længere tjener os, og give plads til mere nyt.

I forhold til sundhed har du et ansvar for at lytte og træffe beslutninger. Det er her du finder kilden til mere sundhed og glæde.

Vi har hver vores vej i livet. Giv dig selv den glæde at mærke DINE behov. Først der kan du handle på dem. Træffe beslutning om dit næste skridt. Tager du ansvar for det, ligger friheden for dine fødder.

 

HUSK AT STOPPE OP I LIVET.

LÆG MÆRKE TIL HVAD DER ER OMKRING DIG, OG HVAD DER ER I DIG SELV.

ER DU ÅBEN FOR AT ÆNDRE DEN PLAN DU FØRST HAVDE LAGT?

 

Vi behøver ikke altid at gøre tingene så komplicerede. Alt kan ikke fixes på en gang, men glæden og lykken er lige foran os i de små ting – i hverdagen, i maden, i det vi spiser. Lykken er frit tilgængeligt, men vi skal selv gribe ud efter den. 

Læn dig ikke blindt op ad andre, men stol på, at du selv har svarene. Søg hjælp og inspiration når du har brug for det, men hvor du finder glæde, nydelse og livsbalance, kan kun du svare på.

Dine inderste behov kender kun du. 

 

JEG TROR PÅ AT LIVET SKAL VÆRE FULD AF GLÆDE OG OVERSKUD, SÅ VI KAN UDLEVE VORES DRØMME 

 JEG HÅBER AT DU VIL SØGE DEN GLÆDE, SUNHED OG BALANCE, SOM LIGE PRÆCIS DU HAR BRUG FOR

DET ER DIT ANSVAR OG DIN FRIHED 

 

For din sundhed og grøn glæde 

Hvis du vil inspireres mere af mig:

Læs om Grønt i Gryden her, Skriv dig op på mit nyhedsbrev, følg mig på FB eller INSTA, følg min blog